Danska Fritflyvnings Unionen

(2000 version, från FF unionens Internet site)



Regler for chuckglidere

a. Definition af chuckglider: Massivt opbygget svævemodel, hvis samlede planareal ikke overstiger 8 dm2, og hvis planbelastning ikke overstiger 50 g/dm2.

b. Antal flyvninger: Ved konkurrencer, som er organiseret med perioder, har deltageren ret til to flyvninger i hver periode. Ved andre konkurrencer har deltageren ret til 10 flyvninger i alt.

c. Et startforsøg kan tages om, hvis modellen under flyvning kolliderer med en anden model, eller en højstartline, eller hvis den under starten kolliderer med en person. Fortsætter modellen sin flyvning på normal måde, har deltageren ret til at forlange flyvningen anerkendt som gyldig flyvning, også selv om dette først sker efter modellens landing.

d. Ved konkurrencer, som er organiseret med perioder, udgøres konkurrenceresultatet af summen af de bedste tider fra hver periode. Ved andre konkurrencer udgøres konkurrenceresultatet af summen af de fem bedste tider. Desuden gælder § 3.1.8 b). Ved Danmarksmesterskaberne skal ekstraflyvningerne foretages i perioder på 15 minutters længde; inden for denne tid skal deltageren kaste sin model. Som ved ordinære flyvninger har deltageren ret til to flyvninger pr. periode.

e. Tidtagning: For hver ordinær flyvning regnes højst et minuts flyvetid. Flyvetiden regnes fra modellen slippes, og til flyvningen er sluttet. Desuden gælder afsnit 2.3. Hvis en del af modellen frigøres under start eller flyvning skal flyvningen tillægges værdien 0.

f. Starten: Chuckglidere startes ved, at modellen kastes direkte fra deltagerens hånd. Starteren skal stå, løbe eller springe direkte på jorden. Der må ikke anvendes hjælpemidler (katapult) ved starten.




§3.1.8 Klassifikation.

a. Konkurrenceresultatet udgøres af summmen af flyvetiderne i de ordinære flyvninger.

b. Står to eller flere deltagere lige efter de ordinære flyvninger, foretages ekstra flyvninger (fly-offs). I første fly-off er maksimumstiden fem minutter, og i hver af de følgende fly-offs forøges maksimumstiden med to minutter, og der fortsættes, til vinderen er fundet.

c. Ved Danmarksmesterskaberne skal fly-off flyves i perioder på 10 minutters længde. Inden for denne tid skal deltageren starte og udløse sin model. § 3.1.5 gælder også for fly-offs.

d. Hvis det på grund af vejrforholdene eller hjemhentningsvanskeligheder er nødvendigt at udsætte et fly-off til næste morgen, skal det flyves så tidligt som dagslyset og sigtbarheden tillader det for at undgå termikaktivitet. Maksimumstiden er da 10 minutter.

e. Konkurrencelederen kan i tilfælde af dårligt vejr eller hjemhentningsvanskeligheder beslutte en nedsættelse af maksimumstiden. En evt. nedsættelse af maksimumstiden skal annonceres før periodens begyndelse.

§3.1.5 Definition af et mislykket startforsøg.

Det regnes for et mislykket startforsøg, hvis hjælperen har sluppet modellen, og en af de følgende begivenheder indtræffer. Hvis første startforsøg er mislykket, har deltageren ret til et andet startforsøg.

a. Modellen lander, uden at højstartlinen er frigjort fra modellen.

b. Hvis tidtagerne ikke med sikkerhed kan afgøre, hvornår linen frigøres fra modellen.

c. Hvis en del af modellen frigøres under start eller flyvning.

d. Hvis tidtagerne kan se, at deltageren har tabt højstartlinen, og deltageren eller hans holdleder ønsker at erklære startforsøget som mislykket.

e.Flyvetiden er under 20 sekunder.

§3.1.6 Et startforsøg kan tages om, hvis:

a. modellen kolliderer med en anden person umiddelbart efter, at hjælperen har sluppet den.

b. modellen under højstarten kolliderer med en anden model under flyvning (men ikke med en en anden model under højstart eller med en højstartline), og det er umuligt at fortsætte højstarten normalt.

c. modellen under flyvning kolliderer med en anden model eller højstartline.

Fortsætter modellen sin flyvning på normal måde, har deltageren ret til at forlange flyvningen anerkendt som gyldig flyvning, også selv om dette først sker efter modellens landing.

 


Startsidan - Webbmaster - Mfk Sländan
updaterad 20001027