Danska Fritflyvnings Unionen

(2000 version, från FF unionens Internet site)



Regler for indendørs chuckglidere

a. Definition: Massivt opbygget indendørsmodel uden nogen form for drivanordning. Planarealet højst 8 dm2.

b. Starten foretages ved, at modellen kastes direkte fra deltagerens hånd. Der må ikke anvendes hjælpemidler (katapult) ved starten.

c. Hver deltager har ret til seks flyvninger.

Hver deltager må anvende et ubegrænset antal modeller i konkurrencen.

d. Kollisionsregel: som §3.4.6.

f. Klassifikation: som §3.4.8.

g. Tidtagning: Flyvetiden regnes fra modellen slippes, og til modellen berører bygningens gulv, eller til den rammer en forhindring, der endeligt standser dens bevægelse.

h. Hvis en del af modellen frigøres under flyvningen, skal der noteres tiden 0 sekunder.



§3.4.6 Kollisionsregel: I tilfælde af kollision mellem to modeller i luften skal hver deltager senest to minutter efter flyvningens afslutning vælge: Enten at kræve flyvningen anerkendt som gyldig flyvning, eller tage en omflyvning. Omflyvningen skal i så fald tages før næste ordinære flyvning.

§3.4.8 Klassifikation: Konkurrenceresultatet udgøres af summen af de to bedste af de seks flyvetider. Hvis to deltagere står lige, afgøres rækkefølges af deres tredjebedste tid, og så videre.


Halhøjde-kategorier.

Konkurrencer og rekorder opdeles efter halhøjden i flg. kategorier:


I - under 8 meter.

II - mellem 8 og 15 meter.

III - mellem 15 og 30 meter.

IV - over 30 meter.

Halhøjden defineres som den lodrette afstand fra gulvet til det punkt under tagkonstruktionen, hvor der kan indskrives en cirkel med 15 meters diameter.

 


Startsidan - Webbmaster - Mfk Sländan
updaterad 20001027